Klage over fysioterapeut i Patientklagenævnet.

Patientklagenævnet har offentliggjort en sag hvor man har kritiseret en fysioterapeut for hendes hygiejne i forbindelse med behandlingen.

En 45-årig mand blev indlagt den 12. september 2002 med mavesmerter. Under indlæggelsen opstod tarmslyng i tyndtarmen, og den 15. september 2002 blev det besluttet at foretage undersøgende operation af bughulen. Efter operationen blev patienten behandlet på en intensiv afdeling, og i forbindelse med klage under dette ophold fandt Patientklagenævnet grundlag for at kritisere fysioterapeuten for hendes behandling af patienten den 19. september 2002.

Nævnet oplyste, at hvis der tages de nødvendige hygiejniske forholdsregler af fysioterapeuten, er der ikke infektionsrisiko forbundet med at gennemføre øvelsesbehandling på en patient med indstik til drop, kateter og kanyler.

Nævnet oplyste videre, at det er i strid med almindelige hygiejniske regler at bære hånd- og fingersmykker under arbejdet på en intensiv afdeling, da de kan være sæde for bakterier med risiko for, at disse overføres til patienter og resulterer i infektioner.

Det var herefter nævnets opfattelse, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard at bære smykker under arbejdet med en patient, der ligger på en intensiv afdeling (resumé nr. 0445011R).

Efterskrift:

Som hygiejnesygeplejerske må man hilse nævnets afgørelse velkommen, og afgørelsen bringes her for at erindre ansatte med patientkontakt, om anerkendt faglig standard - ikke kun på intensive afdelinger.

Venlig hilsen

Ian Gottlieb

Hygiejnesygeplejerske
 

 

Tilbage
 

 

Sidste nyt:
700 flere dødsfald sidste vinter grundet influenza!... se HER
Spar på det varme vand !... se HER
Uge 38 2014 = National Hygiejneuge
.... se HER
Nyt produkt:
Glitterbug ® GEL
.... se HER
Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale... se HER
15.oktober FN håndvaskedag....
se HER
Nyt produkt: GlitterBug GlowBag DK Kit
....se HER
e-Bug en undervisningsportal om mikroorganismer, hygiejne og antibiotika....se HER
Grillen virker!....
se HER
Værd at vide om antibiotika...se HER 
Statens Seruminstituts Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA  ...se HER
 

Vestjysk InfektionsHygiejne v./ Hygiejnesygeplejerske Ian Gottlieb Mobil +45 22 22 89 11 VIH@glitterbug.dk
CVR nr. 27430805